SÆL-PROBLEMATIK

For år tilbage var sælen truet i Danmark.
Heldigvis fik vi den fredet, og der er i dag flere støt voksende kolonier i vores farvande.
Vi er mange, som nu ofte møder sælen når vi er på fisketur. Det er altid sådan lidt med en dobbelt følelse, at støde på den. For vi ved jo godt, at det er begrænset med bidevillige fisk i området, efter sælen har taget sine svømmetag.
Så må man som sportfisker erkende, at vi stadig kun er en lille brik i et stort spil.
Med den tanke, må vi sætte os tilbage, og nyde synet af sælen, som nysgerrigt stikker hovedet op eller fortrække til nye områder.

Selvom sælen er en oplevelse værd, så har den voksende bestand sin bagside, set med en fiskers øjne.
Den sidste måneds tid, har vi fået beretninger og fotodokumentation fra vores medlemmer.

Frisk gedde med sæl-bid

Her fremgår det tydeligt, at sælerne sætter sit bid i det bløde kød bag geddens gælder, og trækker alle de fedtholdige indvolde med ude i en mundfuld.
Resten af gedden lader de ligge, så det kan ikke være føde, der er mangel på, når sælen ikke engang spiser op.


Vi har modtaget meldinger fra 3 ud af 4 Nor/Fjorde.
Fjorde og Nor, er de områder, hvor gedderne trækker ind her i vinterhalvåret, da de ikke kan klare det salte vand i de lave vandtemperature over vinteren. Det er også her de gyder, når foråret kommer.
Gedderne er derfor ofte talstærkt samlet sammen, over de lave områder. Det er nemt for sælen, at få fat på gedderne, da de nærmest står i dvale på bunden, i det kolde vand.

Et par af vores medlemmer, indrapporterede i slutningen af uge 7, over 30 stk døde brakvandsgedder, med bidemærker efter sæler på hver tur, observeret på en strækning på ca. 150 m.
Derfor tog de i uge 8 aktion, og kontaktede TV2 East, om de var interesseret i at bringe vores bekymring, og det kom der dette ud af.
TV2 EAST Sportsfiskere bekymret

Bemærk de omtalte ca.100 gedder er kun fra deres fisketur den dag. Større dele af Fjorden/Noret er også et tæppe af døde gedder.

De gedder som her er tale om, er en unik bestand, som har brugt generationer på, at tilpasse sig livet på kanten i det brakke vand. Det betyder, at vi ikke bare kan skifte dem ud med en almindelig sø-gedde.
Brakvandsgedden havde sin storhed tilbage i 1960´erne, hvor det var en stor industri.
Bestanden er gået voldsom tilbage, og er nu måske kun 1-2% af, hvad den var dengang.
Dette skyldes hovedsaglig, at mennesket har ødelagt brakvandsgeddens naturlige gydeområder, ved at dræne marker, kontrollere vandløb med sluser mm.

Her ses rapporter og kammera-mand i gang med optagelserne til aftenens indslag om bekymrede sportsfiskere.

Vi er stolte af vores fiskeri efter vores brakvandsgedder. Det er faktisk ret få lande, der kan bryste sig af et sådant fiskeri. Det er en kæmpe turistmagnet i lignende områder både i Sverige og Finlands skærgård og Rügen i Tyskland. Den danske bestand er desværre ikke så stor, så vi kan være med på samme niveau pga. manglende rekruttering af nye fisk.

Manglende rekruttering kan vi se, er et faktum, da mange af vores medlemmer benytter en fangst-journal, som Danmarks teknologiske institut (DTU), har udviklet til at indsamle data på blandt andet Brakvandsgedder.
Her kan vi se, at ingen af os, de sidste 2 år, har fanget brakvandsgedder under ca. 69 cm. Det tyder på, at der mangler 3-4 årgange ny yngel.
Vores bekymring går på, at om 5-10 år, vil brakvandsgedden måske være helt væk, altså samme sted som sælen var for år tilbage.
Det er det faktum, som gør, at vi ønsker tiltag iværksat, når sælen fortager sig uhæmmet på de få individer, som for os har så stor værdi.